FELINE

Mindmachine Art Gallery

FELINE

Open Call 2027

Mindmachine Art Gallery inviterer kunstnere til at ansøge om deltagelse i den kuraterede gruppeudstilling FELINE 2027. Ansøg med 1–3 værker senest den 15. december 2026.

Ansøgningsfrist

15. december 2026

Fernisering

30. januar 2027 kl. 15–18

Udstillingsbidrag fra

400 kr. pr. værk

Om udstillingen

Open Call for kunstnere

Nogen ser bare en kat. Vi ser en hel verden.

Katten har fulgt mennesket gennem tusinder af år – som guddom, rovdyr, beskytter, symbol, dæmon, ledsager og familiemedlem. Med FELINE inviterer Mindmachine Art Gallery kunstnere til at udforske katten og det feline i alle dets former.

Vi søger ikke kun værker af katte. Vi søger kunstneriske fortolkninger af alt det, katten har repræsenteret for mennesker gennem historien – og alt det, den stadig kan fortælle os om os selv. Alle ansøgninger vurderes og kurateres af Mindmachine Art Gallery.

Tema

Hvad handler FELINE om?

Fra det gamle Egyptens hellige katte og jaguaren i mesoamerikanske kulturer til middelalderens sorte kat, løven som magtsymbol, gadekatten, den elskede huskat og nutidens popkulturelle kattefigurer. Katten bevæger sig mellem verdener. Den er vild og tam, uafhængig og hengiven, elegant og brutal. Den forbindes med intuition, sensualitet, magt, mystik og overlevelse – men også med humor, tryghed og det helt nære forhold mellem mennesker og dyr.

Værkerne kan tage udgangspunkt i løver, tigre, jaguarer, huskatte og gadekatte, men også i mytologi, historie, eventyr, symbolik, populærkultur, fantasi eller menneskets egne feline egenskaber. Fortolkningen kan være smuk, humoristisk, mørk, poetisk, politisk, spirituel, surrealistisk eller dybt personlig.

Katten behøver ikke engang være synlig i værket. Det handler ikke kun om katten som motiv – men om alt det, vi gennem tiden har set i den.

Deltagelse

Dette inkluderer deltagelse

Deltagelse med de udvalgte værker i den kuraterede gruppeudstilling FELINE 2027
Fysisk præsentation af dine værker i Mindmachine Art Gallery
Eksponering via galleriets sociale medier
Artist spotlight på Instagram
Fernisering den 30. januar 2027 kl. 15–18
Mulighed for at møde andre deltagende kunstnere
Deltagelse i konkurrencen om Mindmachine Award og Audience Choice Award ved FELINE 2027.

Ansøgere

Hvem kan ansøge?

Professionelle kunstnere
Semi-professionelle kunstnere
Kunstnere i starten af deres karriere
Kunstnere over 18 år

Du skal være fyldt 18 år for at ansøge. Kunstnere fra andre lande er også velkomne. Kunstneren er selv ansvarlig for aflevering og afhentning i galleriet. Mindmachine Art Gallery står ikke for international forsendelse.

Værker

Hvilke værker kan du ansøge med?

Maleri

Mixed media, tegning og grafik

Mindre skulpturelle værker

Du kan ansøge med 1–3 værker. Værkerne behøver ikke være skabt specielt til FELINE, men skal have en tydelig forbindelse til temaet. Mindmachine Art Gallery kan udvælge ét, to eller tre af dine indsendte værker. Udstillingsbidraget beregnes kun for de accepterede værker.

Kalender

Vigtige datoer

01

Ansøgningen åbner

1. november 2026

02

Ansøgningsfrist

15. december 2026

03

Svar på ansøgningen

Løbende, senest 31. december 2026

04

Seneste aflevering

25. januar 2027 kl. 15.00

05

Fernisering

30. januar 2027 kl. 15.00–18.00

06

Udstillingen slutter

21. februar 2027 kl. 14.00

Vil du være med på FELINE 2027?

Ansøg med 1–3 værker fra 1. november til 15. december 2026. Du betaler først, hvis dine værker bliver udvalgt.

Åbn ansøgningsformular

Udstillingsbidrag

Størrelser og priser

Du betaler kun for de værker, der bliver udvalgt. Bidraget beregnes pr. accepteret værk. Alle størrelser er inklusive ramme og måles på længste led. Det er gratis at ansøge. Hvis du bliver udvalgt, modtager du en acceptmail med de accepterede værker, det samlede udstillingsbidrag og et personligt betalingslink. Din deltagelse bekræftes ved betaling. Betalingsfristen er den 10. januar 2027 kl. 23.59 dansk tid. Hvis du ønsker at melde afbud efter betaling, skal du kontakte opencall@mindmachine.dk. Afmelding og eventuel tilbagebetaling håndteres efter galleriets vilkår og gældende lovgivning.

Mindre værker

Op til 50 cm

400

kr. pr. værk

Mellemstore værker

Over 50 og op til 80 cm

600

kr. pr. værk

Store værker

Over 80 og op til 100 cm

850

kr. pr. værk

Ekstra store værker

Over 100 og op til 150 cm

1100

kr. pr. værk

Skulptur: Mindre skulpturelle værker op til ca. 50 cm: 600 kr. pr. værk. Kun et begrænset antal skulpturer udvælges.

Praktiske krav

Krav til værkerne

Alle værker skal

Være originale værker
Være tørre og professionelt præsenteret
Være klar til ophængning eller præsentation
Have øskner og snor, wire eller tilsvarende ophæng, hvis de skal hænge
Overholde størrelsesgrænserne inklusive ramme

Vi accepterer ikke

Installationer
Loftophæng
Værker, der kræver strøm
Uindrammede, løse papirværker

Salg uden kommission

Mindmachine Art Gallery tager ingen salgskommission under FELINE 2027.

Salgsbeløbet går ubeskåret til kunstneren. Angiv din ønskede salgspris i DKK for hvert værk i ansøgningen.

Forsikring og ansvar

Pas godt på dine værker

Kunstneren er selv ansvarlig for transport og relevant forsikring af sine værker, medmindre andet er aftalt skriftligt med Mindmachine Art Gallery.

Mindmachine Art Gallery behandler indleverede værker med omhu. Ansvar og eventuelle ansvarsbegrænsninger følger galleriets vilkår og gældende lovgivning.

Har du spørgsmål om forsikring, transport eller håndtering af dine værker, skal du kontakte opencall@mindmachine.dk inden aflevering.

Praktisk information

Aflevering og afhentning af værker

Aflevering af værker: Fredag den 22. januar 2027 kl. 15–19. Lørdag den 23. januar kl. 10–15. Søndag den 24. januar kl. 10–15. Mandag den 25. januar kl. 10–15. Seneste aflevering er 25. januar 2027 kl. 15.00. Alle værker skal være klar til ophængning eller præsentation. Medfølgende emballage opbevares ikke af galleriet.

Afhentning af ikke-solgte værker: Søndag den 21. februar 2027 kl. 15–20. Mandag den 22. februar kl. 16–20. Tirsdag den 23. februar kl. 09–13. Du må gerne sende værker til galleriet efter aftale med Emil, men du skal selv sørge for afhentning eller arrangere, at nogen henter på dine vegne. Galleriet sender ikke værker retur. Kontakt opencall@mindmachine.dk ved spørgsmål om levering eller afhentning.

Mindmachine Art Gallery

Buchwaldsgade 51B, 1. sal

5000 Odense C

Ansøgning

Sådan ansøger du

Udfyld formularen med dine kontaktoplysninger, din kunstnerprofil og 1–3 værker. Du modtager en kvittering med de indsendte værker, normalt senest dagen efter.

1
Fulde navn, email og telefonnummer
2
Valgfrit link til Instagram, Facebook eller hjemmeside
3
Profilbillede til din kunstnerprofil
4
Kort kunstnerbio på 150–450 tegn
5
Tilføj 1–3 værker
6
Titel, størrelse inklusive ramme og medie/materiale for hvert værk
7
Salgspris i DKK og ét tydeligt billede af hvert værk
8
Acceptér deltagelsesbetingelserne, og indsend ansøgningen

Du kan ikke selv ændre ansøgningen efter indsendelse. Opdager du en fejl, kontakt opencall@mindmachine.dk.

This form is provided by Fillout

This form is an external service from Fillout. To load the form you need to allow functional cookies.

Open form in new tab

Efter ansøgningen

Hvad sker der nu?

1
Vi gennemgår ansøgningerne og udvælger værker til udstillingen.
2
Du modtager svar løbende, senest 31. december 2026.
3
Bliver du udvalgt, modtager du en acceptmail med de accepterede værker, samlet udstillingsbidrag og personligt betalingslink.
4
Betal senest 10. januar 2027 kl. 23.59 dansk tid for at sikre din plads. Betalte deltagere modtager praktisk information den 11. januar.
Åbn ansøgningsformular